Kommentarer slået fra

Om BizzKvindeRendevouz:

BizzKvinde-Rendevouz er et uformelt netværksmøde uden dagsorden eller tema. Vi mødes på en café i Odsherred.

Formålet er, at vi mødes og lærer hinanden at kende og får udvidet vores netværk . Det er selvfølgelig også muligheden for at tale uforbeholdent om det, du brænder for – din virksomhed og de både faglige og personlige udfordringer og glæder, du har og løser i hverdagen – uden der er nogen, der bliver trætte af at lytte til dig. :-)

På BizzKvindeRendevouz’er er der ikke en formel præsentationsrunde bordet rundt. Der er lagt op til, at du kan komme dumpende inden for tidsrummet, og vi når aldrig videre, hvis vi hver især skal have mulighed for at præsentere os, så alle hører det. Det er bl.a. det, der gemmer sig bag det uformelle.

Det giver dig fx  mulighed for at tage en snak med en BizzKvinde, du er nysgerrig efter at vide mere om under 4 øjne.

Et par netværkstips:
  • Præsenter dig hele vejen rundt, når du kommer.
  • Husk visitkort og andet materiale – BizzKvinder er ambassadører for hinanden.
  • Navneskilt, hvis du har; fx dit visitkort i en af de plastikholdere, du kender fra møder og konferencer. Det er god netværksstil.
  • Gør dig selv den tjeneste at forberede, hvordan du præsenterer dig og din virksomhed/forretningsidé.

 

Hvis du gør og leger med tanken om at starte virksomhed, så er det en god mulighed at få viden , erfaring og sparring. Det er gratis at deltage – du betaler bare selv, hvad du eventuelt nyder, når du kommer. Du kan kigge forbi og høre mere om BizzKvinderVIP og du kan slå dig ned i hele tidsrummet. Jeg er der fra start til slut.

Følg med i BizzKvinderVIPs netværksmøder og aktiviter på facebooksiden BizzKvinderVIP

 

© Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet.dk

Telefon: 22 32 54 43 | Mail: samtaleakademiet@gmail.com | Esterhøjvej 16 | 4550 Asnæs

 

Comments are closed.