En proces er en vildtvoksende uforudsigelig størrelse, der også rummer et stort element af frygten for det ukendte og kaos.
Når jeg blandt andet kalder mig selv Procesmager, er det fordi, jeg har en dyb respekt for det, jeg er med til at sætte igang sammen med mine kunder. Derfor knalder jeg ikke bare en proces og en pris afsted, når jeg får en henvendelse. Jeg sætter en ære i at undersøge kundens reelle behov og hvad der i forvejen går godt, for at bygge på det. Jeg ved på egen krop, hvordan det er, når der sættes projekter og udviklingsprocesser igang, der ikke tager højde for, hvad der ellers er igang og hvilke eventuelle værktøjer, der allerede er en del af den fælles hverdag og virker.
Et foredrag, en workshop, et kursus er som et som regel et startskud til en længevarende udviklingsproces. Det gælder både på den fagligt professionelle konto og på den personlige. Jo mere kompleks og omfattende en forandring, der sættes i gang – fagligt, personligt, organisatorisk, jo vigtigere er det at følge tingene til dørs, så det nye/anderledes bliver forankret i den enkelte i hverdagen. Både som deltager i og leder for omfattende forandrings – og udviklingsprojekter, har jeg oplevet, at det nye meningsfulde på ganske kort tid fortoner sig i glemslens tåger og hverdagens turbulens.Det er rent ud sagt spild af tid, energi og ikke mindst de mange penge, der ofte investeres i projektet. Det efterlader også ofte de involverede med en tomhedsfølelse af ikke at slå til og være gode nok – når nu vi var så begejstrede mens, det stod på.
Det vil jeg ikke være med til, så derfor beder jeg altid om et møde inden jeg skruer en målrettet proces sammen og giver et tilbud på prisen. Der er rigtig mange måder at nå målet på, og mine kunder skal have det, der virker bedst for lige præcis dem.
© Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet.dk
Telefon: 22 32 54 43 | Mail: samtaleakademiet@gmail.com | Esterhøjvej 16 | 4550 Asnæs