12 råd til en sund, dynamisk forening:
Vælg den smukke MargueritruteWay til foreningens liv og udvikling
Baggrundstanker for de 13 råd:
I Danmark har vi tradition for at stimle sammen i foreninger. Lige nu skyder det frem med non-profit organisationer, der afspejler det moderne menneskes behov for at gøre en forskel både lokalt og globalt. Fantastisk. En del af de foreninger løser oven i købet opgaver, som stat og kommuner ikke selv formår. Foreningerne hviler i høj grad på frivillige, der går ind i arbejdet med et passioneret engagement. Frivillige har også et liv uden for foreningen, så pas på med at drive rovdrift på dem. Sørg for at fordele opgaverne ud på så mange, som muligt, så aktiviteterne ikke går i stå, når der er én, der må melde fra i sidste øjeblik. Det sker og det SKAL der være plads til.
Det er ganske nemt at oprette en forening med vedtægter, bestyrelse og generalforsamling for den sag, man brænder for. Der er som regel også en medlemsskare på forhånd, der bakker op om initiativet. Alt er godt – begejstringen styrer værket og der arbejdes 24/7 på at få møder, arrangementer og flere medlemmer.
Og så rammer hverdagen. Det er nemlig benhårdt arbejde at starte, udvikle og drive en forening. Hvor bliver de engagerede medlemmer af? Hvorfor kommer der ikke nogen til arrangementerne? Hvordan får vi medlemmer til bestyrelsen?
Faktisk fordrer det nogle nærmest professionelle færdigheder i Ledelse, Lederskab, Kommunikation, salg og markedsføring at drive en forening. Jeg oplever, at dette ofte er et dilemma for foreningens bestyrelse og liv. For det hele startede jo med en passion for den sag eller interesse, vi brænder for. Pludselig bliver fokus trukket væk fra det over i drift, økonomi og alt det andet.
Helt naturligt opstår der en træthedseffekt; en frustration over, at det ikke går så let, som alle forventede. Bestyrelsen kommer måske ligefrem i modvind hos medlemmerne, der ikke synes, de får, hvad de blev lovet. Bestyrelsen tør måske ikke give indflydelsen fra sig og trækker alle beslutninger og opgaver hjem til sig selv. Jeg oplever desværre også alt for mange bestyrelsesmedlemmer, der meler deres egen kage, fordi de ikke har gjort sig klart, at de er garanter og repræsentanter for en SAG – foreningens liv og udvikling. Jeg har set flere fabelagtige initiativer gå ned på den konto; personlig prestige og måske ligefrem magtliderlighed, der spænder ben for den oprindelige vision.
De 13 råd er en slags tjekliste. Når du og I bruger den som guide til jeres forening er I godt på vej til at have en sund, levedygtig, dynamisk forening med masser af liv, glæde og udvikling.
GO FOR IT; Lykke & Succes :-)
Efterårets møder & temaer: Onsdage kl. 19 til 22:
Asnæs Forsamlingshus; Esterhøjvej 26, 4550 Asnæs.
Den 28.9. ‘Hvad er netværk – hvordan gør du og hvad kan det gøre for din faglige udvikling og dit pædagogiske praksisfelt?’
Den 26.10. ‘De 3 etiske Dimensioner i pædagogik og samarbejde’
Den 23.11. Rundt om Relationer.
Det koster 100 kr. pr møde inkl. en øl/sodavand. Selve medlemsskabet er gratis resten af 2011.
Tilmelding nødvendig
Det hele handler om How to Do og Best Practise i det pædagogiske praksisfelt:
• Om sund fornuft & dømmekraft.
• Om kommunikationen, der selvfølgelig skal være styrkende.
• Om hvad ‘Kunsten at Netværke’ betyder for samarbejde og
pædagogisk udvikling i praksisfeltet.
• Og allermest handler det om at være stolt af dig selv og dit fag.

Netværket er målrettet menige pædagoger – dig, der har ’Fingrene i jorden’ og får hjulene til at snurre i det turbulente, pædagogiske praksisfelt.
… Du er Passioneret, når du længes efter et uformelt frirum til at reflektere & filosofere over dit fag og din Mening & Mission i det pædagogiske praksisfelt.
Passionerede PædagogerVIP giver den enkelte pædagog mulighed for at selv at tage hånd om sin faglige & personlige udvikling i et uformelt forum.
’Pædagoger’ = dig, der har en faglig, uddannelsesmæssig baggrund for at udføre pædagogisk arbejde, eller er i gang med en pædagogisk uddannelse.
Møderne er en god blanding af inspirerende oplæg og samtaler deltagerne i mellem. Passionerede PædagogerVIP arbejder i processer, der også rummer det uventede…
Meld dig til eller hør mere på:
Tlf: 22 32 54 43
Mail: samtaleakademiet@gmail.com
Gode hilsner
Mette
Big words – essensen af dem er vel – VISION?
Dybest set er BizzKvinderVIP både en drøm og et eksperiment.
Drømmen om, at det er muligt at gå mere i dybden med alle de glæder og udfordringer, vi ikke aner en fløjtende fis om, når vi starter en virksomhed, drevet af en passion om at gøre en forskel. Heldigvis, vil jeg sige, for hvis jeg havde vidst, det, jeg ved nu, ville jeg ikke have haft styrken og modet til at skabe SamtaleAkademiet.
Eksperiment fordi, jeg ikke ved hvor netværket fører hen og om det overhovedet kan bære i længden. Det er en proces, hvor processen er i fokus hele tiden. Det betyder også, at jeg kvajer mig ind i mellem – bliver lidt for ‘Skolemesteragtig’ i min mødeledelse af lutter velvilje og entusiasme. Eller for slap i koderne i forhold til at overholde mødets agenda. Så går jeg hjem og damner mig selv et par timer. Selv om jeg er en procesmager af hjertet, er der altså en masse at lære og udvikle for mig, i BizzKvinder.
Tilbage til Drømmen! Jeg mangler et godt og styrkende netværk her på mine kanter i det skønne nordvestsjællandske. Har ikke altid tid og overskud til at tage ind mod det Københavnske for at netværke. Når det, jeg har brug for, ikke findes, så må jeg jo skabe det selv – så det gjorde jeg.
BizzKvinder er slet ikke i konkurrence med andre netværk. Tvært imod; jeg elsker at drage ud i NetværksVerdenen sammen med Bizzkvinderne – fyre den af, og så gå hjem og tale om, hvad vi hver især gjorde og sagde, der gik godt og skidt. Så vi bliver endnu bedre til Kunsten at Netværke, med alt hvad det indebærer af Give & Take, Styrkende Relationer, Branding, Kommunikation, salg, og så videre, og så videre.
Jeg sætter virkelig en ære i, at BizzKvinder er for dem, der kan spejle sig i mine drømme og håb for netværket. Derfor går jeg med stille skridt i markedsføringen – for netværket skal ikke være stort for størrelsens skyld – behøver faktisk slet ikke at være stort. Bare helt tilpas, som det nu former sig, along the MargueritruteWay.
Mit Mission & Passion med det hele, er det her – for hver enste skønne passionerede erhvervskvinde:
BizzKvinderVIP er et lille eksklusivt netværk for kvindelige virksomhedsejere/partnere. Vi mødes 1 gang om måneden kl. 9.30 til 12.30 i psykoterapeut Gitte Holmens dejlige hus; Enighedsvej 9, 4300 Holbæk
Efterårets Møderække:
Du er hjertelig velkommen til at kigge forbi et møde. Husk at give mig et praj om at du kommer.
Formålet med BizzKvinder – i den korte version, er:
Det hele foregår via samtale og kreative processer.
Stifter; Mette Alleslev, Professionel SparringsPartner
http://www.samtaleakademiet.dk/
Tlf; 22 32 54 43
Mail; samtaleAkademiet@gmail.com
Varme hilsner
Mette
Jeg ved ikke hvordan du har det, men der er ihvertfald visse ‘hadeopgaver’, jeg har svært ved at tage mig sammen til at få løst. Ejerlederen og singlevirksomhedsejeren er som regel den, der har ‘Aben’, så uddelegeringens fornemme kunst er slet ikke en option. Vejen til målet er mangfoldig og afhænger meget af temperament og din foretrukne personlige stil. Jeg har et trick, der virker for mig, som jeg gerne vil dele med dig.
Her er det i al sin enkelhed:
Start dagen med at være god ved dig selv.
Giv dig selv 10 minutter i ro og stilhed til at blive klar på, hvordan din dag ser ud og hvad du skal og vil have gjort. Ikke i detaljer – bare i overskrifter.
Hvis der er noget, du SKAL have gjort, som du helst bare vil springe over, så ring til en god ven eller samarbejdspartner og få en snak om, hvad opgaven indebærer og hvor dejligt det er, når det er gjort. Det behøver ikke at tage mere en 5-10 minutter, og jeg er stensikker på, at du bliver inspireret til, hvordan du kan gøre. Så sent som her til morgen gjorde jeg det selv, med det resultat, at den opgave, der var blevet til et uoverstigeligt bjerg pludselig blev til ‘A piece of cake’ og blev gjort.
Det handler selvfølgelig om FOKUS. Om at det gnaver i vores Professionelle Selvværd, når vi ikke får gjort det, vi skal gøre. Om at have modet til at sige det højt, vi har det svært med og søge hjælp og støtte for at få det løst. Kommer lige til at tænke på, at Tipset vel egentlig hører til denne her måde at være og gøre tingene på:
The MargueritruteWay, der handler om at nyde vejen – processen, til målet
Get it done – God arbejdsfornøjelse
Værktøjet indgår i konceptet ‘Styrk dit Professionelle Selvværd’, der oprindelig er udviklet til iværksættere og ejerledere. ’4 trin, der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd’ er dog løftet op til et generelt plan; en konkret metode, der kan bruges til afklaring og professionalisering af dine personlige og faglige kompetencer i forbindelse med jobsøgning, CV-skrivning, karrierespring og meget mere.
Hent det her: 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd
Don’t worry – det koster dig ikke noget. Forhåbentlig kan den enkle metode gøre det nemmere for dig at være tro mod dig selv og følge dit hjerte, så det er sjovt og berigende at gå på arbejde eller søge det. Fordi, du ved, hvad du kan ved og vil.
‘If you can dream it – you can do it’, som Walt Disney sagde.
Go for it.
E-bogen er en gave til dig og du kan hente den her ganske kvit & frit:
E bogen Styrk dit Professionelle Selvværd
Mon ikke de fleste iværksættere kan skrive under på, at det er en krævende både personlig og professionelt udviklingsproces at starte og udvikle en virksomhed til succes? Jeg gør det i hvertfald gerne. Det kan også være ensomt i hverdagen, fordi der skal træffes beslutninger, som kun du kan træffe og du har måske ikke en makker, du lige kan sparre med nu og her. Er du ejerleder med ansatte, er du måske også trådt ud i helt nyt ukendt land; ledelse og lederskab, der er en disciplin helt for sig selv.
SamtaleAkademiet hviler jo på alle de erfaringer, jeg har fra den pædagogiske branche med fokus på de bløde værdier. Alt det, samt min egen personlige og professionelle vandring i det private erhvervsliv, fik mig i tasterne for at dele mine tanker oplevelser og værktøjer med dig. Det kom der en e-bog ud af, som en hjælp til selvhjælpsbog i hverdagen. Intentionen er at styrke dig i at holde fanen højt, så dit Professionelle Selvværd er i top, selvom tingene ikke altid går lige som du havde forestillet dig.
Brug det, der giver mening og smid resten væk. Lov mig, at du er tro mod dig selv og følger dit hjerte i alt, hvad du gør
Lykke & Succes med dig og dit.
It’s all about relations og i det Pædagogiske praksisfelt, skal relationerne være personligt professionelle – rene i kanten med ‘Sagen’ for øje. Det er en kæmpe udfordring for mennesker, der arbejder med mennesker at holde balancen i forhold til de skæbner vi møder. Én ting er sikker; vi hjælper ikke nogen ved at lade følelserne strømme over i en situation, hvor vi skal være knivskarpe, faglige og saglige.
E-bogen ‘De 3 Etiske Dimensioner i det pædagogiske praksisfelt’ hjælper dig og dine kolleger til at agere professionelt i forhold til børnene, forældrene og alle de andre samarbejdspartner, du møder i hverdagen. Du kan hente E-bogen ganske kvit & frit De 3 Etiske Dimensioner i det Pædagogiske Praksisfelt.
E-bogen er tænkt som et samtaleværktøj og bygger på mange års erfaring fra mit eget pædagogiske praksisfelt; been there – done that. Brug det, der giver mening og smid resten væk.
God arbejdsfornøjelse
A trip down Memory Lane i anledning af SamtaleAkademiets 5 års jubilæum den 1. september 2011
Det hele startede med det her i foråret 2006;
En hurtig beslutning ved én af livets korsveje og jeg tog det første skridt ud i en fuldstændig ukendt verden uden at kende målet på det tidspunkt.
Måske startede det hele i virkeligheden 2 år tidligere med det her:
Med teksten til sangen ‘En Dronning på Ærten’ som jeg skrev kort tid efter jeg blev alvorligt syg på grund af stress; en erfaring jeg ikke ville ønske for selv min værste fjende, men som har givet mig en styrke og indsigt, jeg trækker på i min virksomhed.
Well – sommeren 2006 gik med at træffe besltutningen om at gå selvstændig – noget af en forandring for en ‘gammel garvet’ pædagog af hjertet. Det samme år, som jeg fyldte 50 iøvrigt – så det var en fødselsdagsgave, der rækker langt ud i fremtiden.
Den 1. september var jeg så officielt selvstændig erhversdrivende med cvr-nummer, kassekredit og det hele; stolt indehaver af virksomheden:
SAMTALElAKADEMIET
Jeg skaber og udvikler selv både koncepter og de konkrete værktøjer, jeg bruger i foredrag, workshops og rådgivning. Evnerne rækker dog ikke til at designe et logo, så det fik jeg IdeAstronauterne til.
Er det ikke smukt? Jeg elsker simpelthen mit logo.
Et slogan havde jeg også klar – nemlig det her:
ÆRLIGT TALT – fra Tabu til Tale
Det betyder, at vi taler lige ud af posen om tingene, og bygger på min erfaringsbaserede overbevisning om, at vi kan – og SKAL, tale om stort set alt; udfordringen er så bare, hvordan vi gør det. Denne overbevisning suppleres af en anden; vi har alle en viden og erfaring, som er værdifuld for andre. Så derfor er det nødvendigt med både indsigt og konkrete værktøjer, der støtter og styrker os i rent faktisk at dele det i hverdagen.
Derfor blev grundtemaet i SamtaleAkademiet til;
Styrkende Kommunikation
Okay, stort billede – det er fordi Styrkende Kommunikation ER stort. Stort fordi, jeg har sat mig for at genopfriske Samtalens fornemme Kunst rundt omkring på arbejdspladserne. Stærkt inspireret af mit idol, Sokrates. Stort, fordi Styrkende Kommunikation er det sprog, der skal til for at bringe ‘De bløde Værdier’ fra Tabu til Tale i virksomheder, institutioner og organisationer; der hvor mennesker mødes for ar løse en opgave i fællesskab.
Jeg ser det som min mission at udbrede så meget viden om kommunikation og mellemmenneskeligt samspil som muligt til flest mulige OG at veksle det hele til konkret ‘How to do & act’ i praksis, så det ikke er så svært. Det kræver viden, indsigt, bevidsthed og værktøjer, så jeg opfinder forklaringsmodellerne og værktøjerne, trækker det hele ned på et praktisk jordnært handlingsorienteret plan.
SamtaleAkademiet havde kun været i luften i en måneds tid, da denne Samtale-Gadget - Snup en Samtale’ , dukkede frem:
Nogen superfotograf er jeg ikke, ve? Jeg vil såmænd også bare vise dig dem, fordi det er svært at forklare med ord. Den du ser her er min hjemmelavede prototype, som jeg selv bruger i mine workshops. Hvert kort har et spørgsmål, der lægger op til reflektion om et bestemt tema; det kræver 2 personer – Spillereglerne står på bagsiden. Egentlig er der ikke så meget nyt i det. Det nye er, at Snup en Samtale kan bruges af alle overalt. Et år forærede jeg Café Sygemeldt et sæt i fødselsdagsgave. Den skønne Cafémutter, Susanne Kjær, fortalte, at den indgik i programmet for nogle af møderne. Stolt var jeg også, da jeg fik mulighed for at præsentere Snup en Samtale for Peter Laing; mesteren udi Appreciative Inquiry, og han var meget positiv i sin tilbagemelding.
Jeg forestiller mig, at virksomheder, der ønsker at skabe yderligere værdi for deres kunder kan bruge Snup en Samtale som en meningsfuld reklame. Lidt á la ‘Go Cards’. Den kan tilpasses den enkelte virksomheds produkt, farver og logo – blot må konceptets formål ikke ændres. Det er ikke lykkes mig at sælge den endnu, men det kommer. Jeg blev såmænd rådet til at varemærkebeskytte Snup en Samtale, så det gjorde jeg. Er i øjeblikket ved at videreudvikle den, så konceptet kan bruges til vidensdeling og erfaringsudveksling i gruppeprocesser og netværk. Nok om den.
‘Netværk er luften under mine vinger’ – det kan en hver sand iværksætter skrive under på. Det netværk, der var luften under mine vinger de første år var Erhvervsnetværket Morgendagens Heltinder, som jeg engagerede mig aktivt i; som lokalarrangør i Holbækgruppen, som mentor i netværkets virtuelle mentorordning og på de maillister, der var omdrejningspunktet for netværkets liv og udvikling. Jeg har været på messestand for Heltinderne flere gange, og nydt at tale med især kvinder, der enten var på vej til at starte virksomhed eller var igang, og manglede sparringspartnere i hverdagen. Det faldt mig meget naturligt at dele min egen viden og erfaring til mine med-Heltinder i hverdagen, og jeg lærte at bede om og modtage, den hjælp og sparring, jeg selv havde brug for. Jeg fik mange nære relationer, som bærer den dag i dag.
Og så stod jeg pludselig der:
og der
med blomster, en 3. arm, Anne PippiPower Mølleskovs Pippi-inspirerede Statuette, og et bævende ydmygt hjerte og sagde TAK , til de skønne fantastiske kvinder, der syntes at jeg skulle kåres som netværkets Interne Heltinde 2008.
Du skal altså også lige se denne her:
Er den ikke skøn? Den lækreste taske, jeg har haft og vil få – ever. Rød afrikansk klippepython. En sponsorgave til Heltindeprismodtagerne fra fantastiske Gitte Carlend, Carlend CPH . Lov mig, at du lige kigger forbi hendes website og læser om projektet bag hendes ting.
Slut for vol.1. Resten af SamtaleAkademiets får du i vol. 2
Kan det lade sig gøre, når jeg er et One-Woman-firma, hvor ydelser og produkter alt sammen er skruet sammen af min personlige & faglige viden og erfaring?
Jeg har sgu’ lidt svært ved det der ‘Me Me Me’, når jeg faktisk er et ‘WE WE WE’-menneske.
Dybest set er jeg jo overhovedet ikke interessant – det er det, jeg kan hjælpe med og gøre for mine kunder og omgivelser, der er i højsædet, ikk’? Som hele mig, naturellement.
Kiss the Frog – men skal jeg virkelig også æde den – kaste mig ud i det og blive totalt Synlig Synlig?
Skulle altså bare lige ud med det….
Virksomhedens GULD findes i hverdagen!
Din egen og den enkelte medarbejders udvikling af opgaver og rutiner. Den tavse viden, der er spiren til innovation og øget rentabilitet. Det styrker udviklingen af både virksomheden og den enkelte at få mulighed for en eftersnak efter en udfordring eller succes. Eller som en god vane at runde dagen af på, før I går hjem. Det her kan du selv gøre for at styrke , din virksomhed og dine medarbejdere, uden at du behøver at gå på kursus eller have ekterne konsulenter til at hjælpe dig. Der er ikke noget rigtigt eller forkert – det er bare at gå i gang. Hvis du er dig selv, kan du sagtens tage en eftersnak med dig selv ud fra nedenstående spørgsmål.
’Eftersnak’
Et værktøj til Vidensdeling & Erfaringsudveksling i hverdagen.
Sådan gør du/I:
Find et roligt sted i 10 min. Når I er 2, sætter du, der skal spørges, dig godt og mageligt, og giver dig tid til at tænke over dine oplevelser og svar.
Dig, der spørger, har papiret med spørgsmålene, og stiller spørgsmålene 1 ad gangen. Lyt, spørg uddybende og lyt igen. Giv tid til at tænke og svare. Undlad at blande dine egne tanker, følelser og oplevelser ind i eftersnakken.
‘Eftersnak’ kan også bruges til:
(c) SamtaleAkademiet 2011
Din BizzSparringsPartner
Jeg tænker nok mest på dig, der som regel er alene om ansvaret og beslutningerne. Eller har opdaget, at ledelse er en tidskrævende disciplin helt for sig. Vi kan vel sagtens blive enige om, at det kræver sit at drive virksomhed? Kan vi så også være enige om, at det er vigtigt at have det sjovt, mens du knokler for at realisere og udvikle din drøm? Du er den eneste, der kan gøre det, så du skal også passe godt på dig selv, ikk’?
Du får lige 5 hurtige skråt fra hoften:
Svarede du JA på bare ét af dem? Så kunne det være, der er basis for et samarbejde.
Sådan gør du:
Det koster det:
Pris efter aftale:
Før vi indleder vores samarbejde:
Jeg regner selvfølgelig med, at du ringer til mig – eller booker et møde for at høre, hvad jeg er for én. Det er vigtigt, du har tillid til mig i vores samarbejde. Det er også vigtigt, at jeg ved lidt om din virksomhed på forhånd, så du ikke skal bruge kostbar tid på at forklare det hele forfra i en akut situation.
Fokus: Styrker, Potentialer, Løsninger samt ’How to do it’ – ud fra dine behov, selvfølgelig.
Nedenfor er der eksempler på situationer, du måske genkender, hvor det er rart at have en ved hånden:
‘Jeg skal til et vigtigt møde i banken, og har brug for at lave en ypperlig præstation uden at føle, at jeg står ‘med hatten i hånden’:
‘Jeg er på vej til et vigtigt kundemøde – pludselig rasler selvværdet & selvtilliden i bund’ og jeg bliver helt blank’:
‘Jeg oplever, at kommunikationen mellem mine medarbejdere og kunderne går skævt’:
‘Jeg oplever, at jeg lader mine medarbejdere lave alt det sjove, mens jeg selv tager alt det sure’:
‘Jeg har brug for, at medarbejdernes produktivitet skrues i vejret, uden at jeg selv skal være med til det hele’:
Det her er blot nogle eksempler på, at du står med håret i postkassen og skal finde en løsning lige her og nu – helst for 5 minutter siden.
Vi tales ved
Har lige haft en meget mærkelig oplevelse; de fleste indlæg her på websitet er pist forsvundet. Du får lige en kort opsummering samt den overordnede platform for netværket.
BizzKvinderVIP er et micronetværk for kvindelige virksomhedsejere/Partnere, der har eksisteret siden marts 2010. Vi er en flok skønne kvinder, der mødes en gang om måneden for at styrke os selv og hinanden i Kunsten at drive forretning med både Hjerne & Hjerte.
Vi er også sparringspartnere for hinanden i hverdagen og tager til netværksmøder, arrangemeneter og messer sammen.
Du er altid velkommen til at komme til en BizzKvindemøde. Jeg driver netværket minimalistisk, hvilket konkret betyder, at vi ikke har nogen hjemmeside, onlineprofiler, etc. Vi har ingen intentioner om at være store for størrelsens skyld; vi foretrækker nemlig at vokse på den seje måde via mund til øre.
Det hørte jeg lige socialminister Benedikte Kjær sige i P3-nyhederne for lidt siden. (Altså ikke ‘What! – det er mit indignerede outburst.)
Øh – okay! Så nu vil ministeren altså i gang med at underminere det værdisæt i børnehøjde, der skaber hele mennesker, der kan agere som hele mennesker, både socialt, personligt, emotionelt og intellektuelt. Som kan indgå i fællesskaber og projekter, som unikke individer med selvværd og tolerence og de nødvendige kompetencer? Danske daginstitutioner understøtter og styrker netop de kompetencer, der er så stærkt efterspurgt i hele verden nu og i fremtiden, Men det skal så være slut med det – åbenbart?
Jeg citerer fra Dr’s tektTV:
‘Der er for megen uro og planløshed og det hæmmer børnenes udvikling – det er dybt forældet pædagogik fra Hippietiden. Det er forfærdeligt, at man så mange steder, stadig lader børnene selv sætte deres grænser og definere, hvad de skal lave. Børnene har brug for at blive guidet og for at lære.’ Siger Benedikte Kjær.
‘Dybt forældet pædagogik fra Hippietiden’? Kunne vi liiige vende den 180 grader, for det var lige præcis ‘Hippietidens’ menneskesyn og værdier, der brød med det pædagogiske princip om ‘Ro, Renlighed og Regelmæssighed’ og gav børn lov til at være små individuelle mennesker, der kan folde sig ud i al deres pragt. Selvfølgelig skal de da guides og lære – helt enig. Men så skal det altså også lige med, at børn tilegener sig sociale, emotionelle, intellektuelle færdigheder via leg.
Så jeg bliver nødt til at spørge: Skal vi nu til at have overvåget , styret leg? Hvor pædagogerne ssal være børnenes legekammerater og gedkende, alt havd der sker, for at opfylde ministerens krav.Og hvem – børn og voksne, orker at blive stimuleret hele tiden? Hvornår og hvordan er det, at børnene kan komme til at experimentere med det, de lærer, hvis de ikke må lege frit?
Pædagogernes fornemste opgave er til enhver tid at overflødiggøre sig selv! Læs; at lære børnene det, de har behov for lige nu og her, for at kunne mestre deres tilværelse nu og fremover. Basta. Og det sker nu engang bedst ved, at skabe rammer, værdier og sociale spilleregler, der støtter og styrker børnenes hele udvikling, både individuelt og i fællesskab. Jeg har selv gjort det – i sådan ca. 26 år, så jeg ved, at det er muligt og skaber stærke børn, der kan, vil tør og gør. Ministeren glemmer vist, at børn netop er børn – sociale, nysgerrige små mennesker, der stræber efter at være en del af fællesskabet. De første år handler om at skabe identitet ved at spejle sig i omgivelserne og prøve det af i legen og og det sociale samspil med omgivelserne. Aktiviteter må aldrig være målet i sig selv, de tvært imod er værdifulde metoder til at styrke børnenes udvikling.
‘Du kan godt trække hesten til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke’, vel? ‘ Vi skal vel ikke til at have franske tilstande, hvor børnene faktisk sidder på skolebænken fra 3-årsalderen?
At støtte, styrke og guide børn i deres udvikling er en meget, meget lang proces, hvor pædagogerne kun sjældent ser et egentlig resultat. Børn er ikke produkter – børn er mennesker, der skal lære at leve i et – forhåbentlig, menneskevendt samfund. Og at træffe de valg og beslutninger, der understøtter deres gode liv og udvikling. Så vidt jeg ved, er der også et politisk krav om, at børnene skal opdrages til at være borgere i et samfund med demokrati. Socialministerens udtalelser får mig til at tænke på diktatur….
‘Uro og planløshed’? Selvfølgelig skal der være mål og rammer for det pædagogiske arbejde, agree. Det kræver ressourcer – hænder, at skabe en atmosfære af nærvær og opmærksomhed, så pædagogerne netop kan guide og vejlede børnene i deres udvikling ved at være tilstede.En slags konsulenter for børnene, kalder jeg det. Det er sgu’ bare svært at opfylde, når der er 1½ pædagog til 20 børn og den ene er til møde. Der er stadig flere krav til arbejdet ‘omkring børnene’, og det trækker personalet væk fra arbejdet ‘med børnene’. Der kæmpes derude i terrænnet for at skabe en meningsfuld hverdag for Guldklumperne, men det står grelt til med prioriteringen af medarbejderressourcer fra højeste plan.
‘Pædagoguddannelsen skal ændres, så man kan specialisere sig i småbørn’. Fint med mig – men så skal det dælme også være praksisrelateret. Den akademisering, der er af pædagoguddannelsen de senere år, efterlader de nye pædagoger med et kæmpe hul i forhold til, hvad man stiller op med mennesker i flok i det pædagogiske praksis. Teoretisk viden: JA TAK. Men det duer ikke til noget, hvis du ikke aner ‘How- to- do-it’, når du står i den turbulente hverdag.
Phew – det er mange ord, og de ville ud, ville de!!!! Socialministerens synspunkter kan og må ikke stå alene, når det gælder Fremtidens Guld. Hørte lige i nyhederne, at pædagogerne heldigvis har taget til genmæle og tilbageviser Benedikte Kjærs fordomme. Keep the Spirit & go for it, out there.
Kors, hvor er jeg glad for, at jeg gik i luften med Passionerede PædagogerVIP’, for jeg kan forudse, at pædagoger med både hjerne og hjerte fremover får endnu mere brug for et frirum til at sparre med hinanden for at bevare grundværdierne i det pædagogiske arbejde i danske daginstitutioner.
Det skal jeg såmænd sige dig – det hele handler om ‘De bløde Værdier.’ Begrebet er knap nok nået ud i de selvstændiges segment-strategi-kunde-bundlinje-fixerede kredse. Det er ikke gået op for (de fleste) virksomhedsejere, at det hele handler om mennesker. Alt det, som pædagogstanden pr. definition er koncentreret om: ‘Mennesket i Centrum’. (Altså de mennesker, som pædagogerne har med at gøre. Menneskearbejderne i det offentlige er nemlig selv udsat for den der Oldschool system- og økonomitænkning, som forhåbentlig snart afgår ved døden.)
‘Kunden’ er et menneske. ‘Segmenter’ består af mennesker, som vi har puttet ind i en kasse, der står ‘Målgruppe’ på. ‘Strategi’ bliver lagt af mennesker og udmøntes til handling af mennesker, med de kompetencer, de nu engang har eller ikke har. ‘Bundlinjen’ er afhængig af de mennesker, der arbejder i virksomheden; dem der producerer ydelser & produkter og dem der sælger og servicerer kunderne: Trives de? Forstår de virksomhedens visioner og mål? Er de engagerede, dygtige og flittige? Får de den fornødne instruktion og forklaring på opgaver, de har brug for? Lægger de sig syge, når det hele er for hårdt? Får de anerkendelse for deres indsats eller er de usynlige?
‘Det væsentlige er usynligt for øjet – kun med hjertet kan man se rigtigt’
Back to The Issue: Så det, jeg gør i det private erhvervsliv, er stædigt at sætte ‘De bløde Værdier’ på dagsordenen. Det handler om how-to-do, kreativitet, innovation, kommunikation, gensidighed, som det altid har gjort for mennesker med mennesker mellem hænderne. helt tilbage til mit idol, Sokrates. Der er ikke meget forudsigeligt i arbejdet som pædagog – ALT er proces. Der skal hele tiden findes på løsninger, opfindes på stedet, trædes ud på den ‘tynde is’. Alt det, der faktisk efterspørges i forhold til vækst, innovation, kreativitet, risikovillighed i fremtidens erhvervsliv. Heldigvis oplever jeg stadig oftere, at budskabet vækker genklang i mine samtaler og møder med virksomhedsejerne, så der er bestemt håb for erhvervslivet og alle de mennesker, der færdes i det. Herligt, ikk’?
Med mig har jeg et – næsten ubevidst, incitament: Det, jeg gør, skal bare fungere bedst muligt, for det er kød, blod og skæbner, det handler om. Og jeg bliver ved, til det kører på skinner. For det højeste gode og den største glæde for alle.
Det er såmænd bare det, jeg laver i ”Det Private’…. Samtidig har ‘Pædagogen af Hjertet’ fået udvidet sin horisont ganske meget på den positive konto ved at begå mig i erhverslivet. Alt det tager jeg med til de Passionerede Pædagoger, der kan se fordelene ved at netværke sig til personlig fagliglig udvikling og vækst for dem selv og dem, de har med at gøre. Jeg ELSKER koblinger & sammenhænge – og denne her er bare SMUK…..
Så er det jo i morgen – det første egentlige netværksmøde i Passionerede PædagogerVIP. Der vil altid være et overordnet fokus for hvert møde. I morgen er det:
Hvad er netværk og hvad kan netværk gøre for udviklingen i det pædagogiske praksisfelt
Her er hele mødeprocessen:
Netværksmøde Passionerede PædagogerVIP 15 juni 11
Hvad KAN netværk så gøre for udviklingen i det pædagogiske praksisfelt?
Det kan der jo skrives romaner om…. Du får 2 hurtige bud her:
1. Hjælpe dig ud af ‘Alene-heden’ i din travle hverdag; bare ved at sige dine glæder & udfordringer højt – uanset hvor svært, du oplever det er. Så opdager du nemlig, at der er mange, der har det ligesom dig.
2. Gode afprøvede, erfaringsbaserede løsninger, på det, du er kørt fast i. Du ringer eler skriver nemlig bare til en netværkskollega og får en god snak om tingene med én på sidelinjen, som du har tillid til. Hvorfor opfinde en ‘Dyb Tallerken’, der allerede er opfundet og bare venter på at blive brugt af flere…….?
HUSK
Du er dit eget fornemste arbejdsredskab, så du skal passe godt på dig
Verdenspremieren gik strålende. Det var skønt at møde passionerede pædagoger, der starks kastede sig ud i samtaler om mening & mision i det pædagogiske praksisfelt.
Jeg kan næsten ikke vente på at komme i gang med de egentlige netværksmøder, for det er jo der, visionen og drivkraften bag netværket virkelig skal folde sig ud og blomstre, som det experimentarium for personlig vækst og pædagogisk udvikling, det skal bruges til.
Platformen – eller manifestet om du vil, for netværket, er lige blevet rettet til, så her er den igen: Overordnet Platform for Passionerede PædagogerVIP
Heldigvis er det allerede om en uge, så du er hermed inviteret – eller velkommen til at invitere de pædagoger, du kender, på mine vegne.
Vi mødes i Asnæs Forsamlingshus onsdag den 15. juni kl. 18 til 21. Det er vigtigt, du melder dig til, så jeg ved, hvor mange, der kommer på forhånd og jeg kan tilrettelægge mødet optimalt.
Ring på 22 32 54 43 eller send mig en mail på samtaleakademiet@gmail.com, så får du nemlig også et kort oplæg inden mødet.
Jeg ved godt, I har travlt derude med at planlægge sommerferie og opstart efter ferien. Kunne vi lege med tanken om, at netværksdmødet kunne være et tiltrængt boost af dit professionelle selvværd – så du går på ferie med armene i vejret?
Så er det i dag Passionerede PædagogerVIP for alvor ser dagens lys. Det er nærmest som en fødsel – en syntese af alt, hvad jeg er, kan, ved, gør. Alt det, det nu er på tide at give tilbage og videre til alle de dejlige pædagoger, der brænder for at være der for andre mennesker i alle aldre og situationer. <3 I netværkets univers betyder ordet ‘Pædagog’, folk der har en eller anden form for uddannelsesmæssig bagrund for at udføre arbejdet i det pædagogiske praksisfelt. Vi taler altså tværfaglighed på højeste niveau med fokus på det, der sker mellem os og de mennesker, vi er der for. ![]()
Netværkets base er min hometown, Asnæs. I Forsamlingshuset, som skønne Majbritt Lyderik driver med hjerte og passion for lokalliv og – udvikling.
Nu giver jeg slip, hviler i at jeg er på mit rette sted og glæder mig helt vildt til at komme i gang real life
Det her er meget stort for mig – på en måde er det resultatet af alle mine år i det pædagogiske praksisfelt. Og jo, vi kan godt tale om resultater i pædagogik – selvom om alt jo dybest set er en proces. Så måske er det bedre at kalde det et ‘Stoppested’ og milepæl.
Jeg glæder mig heeeelt vildt til at sætte min viden erfaringer og ikke mindst holdninger i spil, sammen med andre passionerede menneskearbejdere. Glæder mig til at hjælpe pædagoger til at se og styrke de grundlæggende værdier og kompetencer. Alt det, der er så stor efterspørgsel på i erhvervslivet nu og i fremtiden
Allermest glæder jeg mig dog til at inspirere til samtalerne blandt deltagerne i netværket, for det er jo det, der er hele formålet. Det handler om at finde ind til dig, der giver mening for dig, fagligt og personligt, og at sige det højt for at styrke dig selv sammen med de andre. Og du ved med garanti også noget, som de andre aldrig selv har tænkt – og omvendt.
Dybest set er pædagigik vel Livskunst, ikk’?
Du skal forresten lige vide, at d. 15. juni er der det første egentlige netværksmøde i Passionerede PædagogerVIP. kl. 18 – 21 også i Asnæs Forsamlingshus. Kom glad eller skriv og kom på maillisten, så får du et program for mødet.
Nyd din søndag og hav det sjovt & dejligt.